Indiske samosaer med oksekød og spinat

samosa 1                                 samosa 2

Det er ikke nogen hemmlighed, at jeg elsker indisk mad. Det er helller ikke nogen hemmelighed, at jeg aldrig er helt tilfreds med low carb versionerne, men ikke desto mindre, så har jeg opfundet et værdigt alternativ til rigtige samosaer. Dejen er lavet som strombolidej, men mes affedtet sesammel fra Funktionel Mat i stedet for pofiber.

Jeg er ovenud tilfredse med disse lækre snacks, som jeg har tænkt mig at spise til frokost.

Der bliver 9 samosaer

Ingredienser:
Fyld
500 g hakket oksekød
1 mellem løg, skåret i ringe eller tern
2 spsk frisk, revet ingefær
1-2 fed hvidløg
3 spsk smagsneutral olie
helbladet spinat – 200 g i frossen vægt – 150 g i drænet vægt (optø og pres vandet helt ud)
1 stor teskefuld garam masala
1 stor teskefuld spidskommen
1 stor teskefuld stødt koriander
1 teskefuld chilipulver
1 tsk salt

Fremgangsmåde, fyld
Optø spinat og vrud vandet ud.
Steg ingefær, hvidløg og løg i olien. Tilsæt krydderierne og steg videre til løget er blødt. Tilsæt det hakkede oksekød og steg indtil det er gennemstegt. Tilsæt spinat og bland. Sag til med salt

Ingredienser
Dej:
300 g revet ost
2 æg
ca 6 spsk affedtet sesammel
ca 2 spsk pofiber
1 stor teskefuld garam masala (valgfrit)
1 stor teskefuld nigellafrø (jomfru i det grønne – også valgfrit)
Man kan krydre dejen med hvad man vil.

Fremgangsmåde, dej
Smelt osten i en skå i enten microen eller i en gryde med slip let belægning (vigtigt).
Når osten er helt smeltet, så er der lige før den bobler, tilsættes de tørre ingredienser og der ovenpå æggene. Nu skal du røre hurtigt i dejen til alle ingredienserne er godt blandet. Du må ikke vente, for så bliver osten umedgørlig.
Tag dejen ud på bordet og tilsæt eventuelt mere pofiver og sesammel- Dejen skal virke som en god butterdej, som ikke klistrer. Den skal være så tilpas mættet af “melet”, at den kan rulles ud.

Rul den nu ud på et stykke bagepapir. Det skal være en stor kvadrat. Den skal cirka fylde en bradepande. Skær nu kvadraten op i 9 mindre kvadrater. Hver kvadrat skal nu fyldes.

Del fyldet op i 9 portioner.

samosa fremgangsmåde

Tag hver portion fyld og læg i et hjørne af kvadraten. Buk siderne ind over, som var et et kræmmerhus. Bøj nu den sidste firkant ind over for at lukke (se billedet).
Læg de færdige samoaer på bagepapir og bag ved 200 grader, almindelig ovn, eller 175 grader varmluft i ca 20 minutter, eller til samosaerne er gyldne og sprøde.

Rejetærte med chili og forårsløg

tærte med rejer og chili

Skærmbillede 2015-02-05 kl. 06.40.01

 

Denne tærte smager bare dejligt. Og så er tærten genial som madpakke!

Ingredienser
Tærtebund:
140 g revet ost (jeg bruger Arla’s 16% revet mozarella)
5-6 spsk pofiber (fåes i de fleste helskostforretninger, Matas og nu også i udvalgte Fakta)
1 æg

Fyld:
4 medium Æg
1 dl fløde 38%
40 g revet mozzarella, 16%, Karolines køkken, Arla
18 tigerrejer (eller flere – det passer bare til næringsindholdet i opskriften)
2 chilier (jeg brugte en rød/grøn og en gul) i fine skiver
60 g fintsnittede forårsløg

Dejen:
Smelt osten enten i en microbølgeoven (giv den 10 sek, rør rundt, 10 sek mere indtil den er helt smeltet, men ikke boblende) eller en gryde med slip-letbelægning. Tag af varmen når osten er smeltet, kom 4 spsk pofiber samt æg i og rør godt rundt. Hold en spsk pofiber ud på bordet og ælt dejen – tilsæt evt mere til den ikke længere er klistret.

Resten af tærten:
Beklæd en form med bagepapir (vigtigt – ved alle andre forsøg har dejen hængt ved formen efterfølgende). Min form er ca 22 cm i diameter. Tag yderligere 2 stykker bagepapir og rul dejen tynd imellem dem. Den skal selvfølgeligt være så stor, at den kan fylde formen. Den ender med at blive 2-3 mm tyk.

Bland æg, fløde, ost, lidt salt, forårsløg og chili samt peber. Pisk godt. Fyld fordel rejerne i tærteformen og hæld æggemassen over.
Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader (175 grader ved varmtluft) i ca 20-25 minutter eller til tærten er gennembagt og har en smuk, brun skorpe (du kan teste om den er gennembagt ved at stikke en gaffel ned i tærten, og hvis intet hænger fast, er den færdig.

 

Bacon/porretærte

Bacon:porretærte

Skærmbillede 2015-01-29 kl. 18.03.31

 

Den der strombolidej, ikke? Den kan bruges til ALT – her som tærtedej!

Ingredienser
Tærtebund:
140 g revet ost (jeg bruger Arla’s 16% revet mozarella)
5-6 spsk pofiber (fåes i de fleste helskostforretninger, Matas og nu også i udvalgte Fakta)
1 æg

Fyld:
4 medium Æg
1 dl fløde 38%
40 g revet mozzarella, 16%, Karolines køkken, Arla
150 g bacon i skiver
150 g porre i små stykker.

Dejen:
Smelt osten enten i en microbølgeoven (giv den 10 sek, rør rundt, 10 sek mere indtil den er helt smeltet, men ikke boblende) eller en gryde med slip-letbelægning. Tag af varmen når osten er smeltet, kom 4 spsk pofiber samt æg i og rør godt rundt. Hold en spsk pofiber ud på bordet og ælt dejen – tilsæt evt mere til den ikke længere er klistret.

Resten af tærten:
Beklæd en form med bagepapir (vigtigt – ved alle andre forsøg har dejen hængt ved formen efterfølgende). Min form er ca 22 cm i diameter. Tag yderligere 2 stykker bagepapir og rul dejen tynd imellem dem. Den skal selvfølgeligt være så stor, at den kan fylde formen. Den ender med at blive 2-3 mm tyk.

Steg bacon i små stykker på panden til de er stegte, men ikke sprøde. Steg nu porrestykkerne med i ca 5 minutter.
Bland æg, fløde, ost, lidt salt (husk på, der er salt i bacon) og peber. Pisk godt. Fyld bacon og porrerne i tærteformen og hæld æggemassen over.
Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader (175 grader ved varmtluft) i ca 20-25 minutter eller til tærten er gennembagt og har en smuk, brun skorpe (du kan teste om den er gennembagt ved at stikke en gaffel ned i tærten, og hvis intet hænger fast, er den færdig.

Min 9 årige elskede den!

Server med salat til.

Pitabrød

Photo

Skærmbillede 2015-01-29 kl. 19.56.05

Så kom jeg ved et tilfælde til at opfinde et pitabrød – det gør det selvfølgeligt ikke mindre godt! Var ved at lave minipizzabunde ud af stromboliopskriften, for vil lave et hvidløgsostebrød, og så så de sådan her ud da de kom ud af ovnen. Totalt optur. Der er jo intet, man mangler nu!!!

2 stk

226 kcal og 2,8 g kulhydrat pr pitabrød
Ingredienser:
140 g revet mozarella (det i poser – har brugt Karolines Køkken, 16%)
1 æg
5-6 spsk Pofiber

Smelt osten i en slip-let gryde eller i microbølgeovnen. Sørg for at det er HELT smeltet.
Tag af varmen og tilsæt 4 spsk Pofiber og ægget – rør hurtigt til det er samlet. Tilsæt mere Pofiber, hvis dejen stadigt hænger i gryden – den skal opføre sig som en bolle, som slipper gryden.

Tag ud på bordet og ælt til alle ingredienserne er godt samlet – tilsæt evt mere pofiber, hvis du synes den klistrer for meget.

Del op i 2 lige store portioner. Rul rund og flad (ca 2-3 mm mm tykke) mellem to stykker bagepapir.

Bag ved 200 grader til de er brune og puffede.

Fyld med kylling, skinke, krydret oksekød, salat og creme-fraichedressing!

OBS: hvis de ikke puffer op, kan de bruges som rullekebab!!!!

Tynde crepes til enten sødt eller som madpandekager

Photo

Skærmbillede 2014-12-07 kl. 12.44.18

Opskriften har jeg fået fra Rikke Steenbuchs dejlige blog: Mine bedste LCHFopskrifter og her er linket til den oprindelige opskrift.

6 pandekager

Ingredienser til basisopskrift:
100 g fuldfed flødeost
4 æg
40 g smør delt i 6 lige store portioner til stegning

Som sød opskrift:
1/2 tsk vaniljepulver
1 spsk sukrin, sukrin Gold eller 2 tsk sukrin melis eller anden sødning.

Til madpandekager:
1 tsk Herbamare urtesalt eller hvad du nu selv har lyst til at krydre med

Blend alle ingredienserne på nær smørret.
Varm en medium pande til den er rigtigt varm.
Smelt smør på oanden og hæld et tyndt lag dej ud på panden. Sørg for at stege til den er godt brun på stegesiden, derefter kan den nemt vendes. Du ved også den er klar nu du kan ryste panden hårdt og pandekage løsner sig.

Bag og server som ønsket – vi kan lide dem med citron og Sukrin Gold eller som madpandekager med kødfyld eller bare med skinke og ost på halvdelen og bøjet sammen så det smelter – lidt toastagtigt.

Melfri juleleverpostej

leverpostej

 

NOTE: næste gang vil jeg ikke bruge krydderibagepulveret og jeg vil putte mere sellerisalt og mere løgpulver, salt og peber i. Den mangler lidt salt, synes jeg. Derudover vil jeg måske blende et løg sammen med leveren og spækket først. Tror det vil give det en god smag.

 

Tænkte, det var på tide, at forsøge mig ud i kunsten at lave en leverpostej. Målet var Stryhns den blå, for den elsker jeg. Det mål blev ikke opfyldt, men den smager helt fantastisk….også selvom kanel og ingefør nok ikke hører hjemme i en leverpostej)

Jeg købte spæk og lever i Bilka fra frost.

TIP: Inden du bager leverpostejen, tag en teskefuld og steg det på en pande. På den måde kan du smage, om den har den rette smag for dine smagsløg!

Dr. Oetker brunt bagepulver: indeholder nelliker og allehånde i (2 ingredienser, som Stryhns blå postej indeholder), men den har også kanel og ingefær i, som er lidt ude af det sædvanlige. Jeg købte denne blanding fordi jeg ikke kunne finde allehånde i min lokale Brugs. Nelikker ved jeg slat ikke, om man kan få i stødt udgave. Det er ikke bagepulveret, der er relevant i denne sammenhæng, så man kan sagtens udelade det for en mere almindelig postej.

Ingredienser
500 g hakket lever
500 g spæk
2 æg
1 lille dåse ansjoser, 32 g drænet vægt (findes på køl med anden fisk)
2 tsk sellerisalt
2 spsk løgpulver
3 spsk pofiber
(1/2 tsk Dr Otekers brune bagepulver – dette udelades hvis man ikke, vil have postejen til at dufte af jul)
2 tsk salt
3 dl fløde
1 spsk stødt, sort peber

Blend lever og spæk i en stor foodprocessor til det hele er blandet. Blend herefter æg og krydderier i. Til sidst hældes fløden til og man blender til alt er en ensartet masse.

Fordel i 4 små eller 2 store alufoliebakker. Bag i vandbad (sæt foliebakkernei en en bradepande halvt fyldt med vand) og bag ved 170 g i ca 45 minutter eller til de er flot mørkebrune.

Server med sukkerfrie rødbeder (liberal), som kan købes i Føtex eller selv laved med Sukrin, bacon og champignoner.

Glædelig jul!

Calzone

Calzone
Ingredienser:
200 g revet ost
1 æg
ca 5 spsk pofiber (eller mere)

Fyld kan være hvad som helst – her er det krydret, hakket oksekød, salsa, revet ost og jalapenos, men kan laves med dit yndlingsfyld.

Smelt osten i en gryde med slip let belægning (vigtigt) eller i en skål i microbølgeovnen.
Tag af varmen og kom ægget og 4 spsk pofiber i. Rør godt. Put så meget pofiber i, at dejen bliver til en lind bold, som ikke hænger fast i siderne af skålen eller gryden. Hvis der skal mere end 5 spsk pofiber i, så kom i til den har en god konsistens som en rigtig butterdej.
Rør til alt er perfekt samlet.

Del op i 2 dele og rul ud som cirkler mellem to stykker bagepapir så du får 2 cirkler. Læg fyld på den ene halvdel af cirklen og brug pagepapiret til at løfte den anden halvdel over den første. Saml siderne ved at presse dem sammen.

Bag ved 200 grader i ca 20 minutter eller til den er brun og sprød.

Strombolipizza, eller stromzone

 

Strombolipizza 2

Strombolipizza 1

Den versatile strombolidej skulle prøves af som pizza a la calzone (indbagt pizza). det var et hit – den 9 årige spiste halvedele med meget stor fornøjelse!

 

INGREDIENSER
Dej
200 g revet pizzaost
1 æg
5-7 spsk pofiber (indtil dejen er en kugle, der slipper gryden)

Fyld
75 g revet pizzaost
4 spsk pizzasovs
14-16 skiver pepperoni
2 pølser, skåret i aflange skiver
Lidt oregano

Smelt osten i microbølgeovnen eller i en grde med slip let belægning (vigtigt).
Når osten er én smeltet masse, tages gryden af varmen og ægget og 5 spsk pofiber hældes i. Der røres godt rundt indtil alt er most ind i osten. Hvis massen stadigt ikke slipper gryden, så bland yderligere mere pofiber i, indtil det bliver en kugle. Jeg tager den ud på bordet og ælter den i 5-10 sekunder så alt er godt most sammen. Er den for klistret, skal der lidt mere pofiber i. Fuldstændigt ligesome en almindelig dej, er det umuligt at sige, præcist, hvor meget stivelse, der skal i. Man må prøve dig frem.

Nu kan “dejen” rulles ud i mellem 2 lag bagepapir og skæres til som på billedet her (fra en anden opskrift)
IMG_3060

Fyldet lægges på i følgende rækkefølge:
Ost
Tomatsovs
Kød
Oregano

Nu flettes dejen ind over fyldet – start med enderne og flet så siderne bagefter så den ender med at se sådan ud.

IMG_3070

Bag nu stombolien i ca 25-25 minutter ved 200 grader eller indtil den er tilpas brun. Hold øje med ovnen.

Server med salat. Mums.

OGSÅ lækkert som madpakke.

Rikke Steenbuchs lækre bagels.

IMG_3159

Skærmbillede 2015-02-06 kl. 21.51.04

1 bagel = 5,2 g kh og 99 kcal

Specialprodukter er dyre. Specielt er affedtet mandelmel dyrt og nogle gange finder man noget man noget på nettet, men man vil ikke købe det, for man aner ikke om det er et ok produkt. Derfor er det så dejligt når andre LCHF’ere tilbyder at sende en prøve afsted til én, så man kan afprøve et produkt før man køber det i dyre domme.

Maria Märcher fra LCHFgruppen var så sød at sende mig en prøve på noget affedtet mandelmel, som hun havde købt i Tyskland. Det er blevet malet med skallerne på, og har derfor en mørkere farve end det fra Funktionel Mad, som er helt lyst, men bageevnerne er de samme!

Så nu kunne jeg få afprøvet Rikke Steenbuchs lækre bagels. Rikke har en facebookside, hvor hun lægger alle sine opskrifter ind og den er både nytænkende, lækker og billederne er smukke. Den er helt klat et kig værd!

I kan finde hendes opskrift samt billede på linket ovenfor, men er man ikke på Facebook eller er man ikke medlem af hendes gruppe (det burde I blive), så er opskriften her:

(kopieret direkte fra hendes side)

5-6 stk

4 æg
1 dl græsk yoghurt 10%
1 dl sesamfrø
½ dl solsikkekerner
½ dl affedtet mandelmel
2 spsk gul FiberHUSK
3 spsk pofiber
1 spsk Sukrin
2 tsk bagepulver
1 tsk salt

Alle ingredienserne røres sammen, hvorefter dejen skal hvile i ca. 10 min. imens ovnen varmer op. Herefter form fem til seks boller med hænder, fugt evt. hænderne, hvis dejen hænger for meget fast. Stik derefter en finger gennem midten af bollen og udvid hullet indtil bollen har fået bagel-form. Læg bagelbollerne på en bageplade med bagepapir og drys bollerne med den topping der ønskes – det kan være sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, birkes eller revet rød cheddar ost. Bages ved 200 grader i ca. 15 min. Imens tilberedes fyldet.

Lad herefter dine bagels køle lidt af, og skær dem igennem på midten. Smør f.eks. din cheddar-bagel med mango-karry dressing og fyld den med stegt kylling, babysalat, tomat, stegt bacon og drys med pebermix. Andet fyld kan være laks, tunsalat, skinke/ost eller æg/rejer/avokado.

 

 

MEN GÅ NU TIL SELVE KILDEN OG SE, OM HUN IKKE HAR ANDET DER FRISTER!

 

Forårsruller

IMG_3135

For et en måneds tid siden, købte jeg en pandekagebager og fandt ud af, at jeg kunne lave fine, tynde pandekager med FiberHusk på den og tanken om at lave hjemmelavede LCHF forårsruller opstod. De smager skønt, men som det meste LCHF bagværk, så blev de ikke sprøde.

Der blev 7 store forårsruller ud af opskriften

Ingredienser:

Pandekager:
2 æg
2 æggehvider
2 store spsk creme fraiche
12 spsk fløde
3 spsk FiberHusk
salt
Peber
Olie til at stege i

Bland alle ingredienserne og steg på pandekagebageren. Selvom dejen bliver virkeligt tyk, så presser maskinen alligevel dejen ud så pandekagerne bliver helt tynde.

IMG_3117

Fyld:
1/2 lille hvidkålshoved, snittet i helt tynde strimler
1 mellem gulerod (ikke striks), revet
250 g hakket oksekød
1 dåse bønnespirer
1 spsk revet , frisk ingefær
2 fed hvidløg, revet sammen med ingefær
4 spsk soya (ikke striks)
2 spsk østerssovs (ikke striks)
1 spsk fiskesovs
1 tsk sesamolie
Almindelig olie til stegning
Chili som man ønsker

Steg først hvidløg og ingefær – rør rundt så det ikke brænder på. Steg derefter kødet til det er brunt. Tilsæt grøntsagerne og steg til de er bløde. Dræn vandet fra bønnespirerne og tilsæt dem. Smag retten til med de våde ingredienser.

Fyld fyldet på hver pandekage. Bøj først pandekagen op i enderne og rul den sammen.

Pensl med olie og bag i ovnen ved 250 grader til de er mørkebrune og let sprøde.

Server med soyasovs og chili sovs