Indiske samosaer med oksekød og spinat

samosa 1                                 samosa 2

Det er ikke nogen hemmlighed, at jeg elsker indisk mad. Det er helller ikke nogen hemmelighed, at jeg aldrig er helt tilfreds med low carb versionerne, men ikke desto mindre, så har jeg opfundet et værdigt alternativ til rigtige samosaer. Dejen er lavet som strombolidej, men mes affedtet sesammel fra Funktionel Mat i stedet for pofiber.

Jeg er ovenud tilfredse med disse lækre snacks, som jeg har tænkt mig at spise til frokost.

Der bliver 9 samosaer

Ingredienser:
Fyld
500 g hakket oksekød
1 mellem løg, skåret i ringe eller tern
2 spsk frisk, revet ingefær
1-2 fed hvidløg
3 spsk smagsneutral olie
helbladet spinat – 200 g i frossen vægt – 150 g i drænet vægt (optø og pres vandet helt ud)
1 stor teskefuld garam masala
1 stor teskefuld spidskommen
1 stor teskefuld stødt koriander
1 teskefuld chilipulver
1 tsk salt

Fremgangsmåde, fyld
Optø spinat og vrud vandet ud.
Steg ingefær, hvidløg og løg i olien. Tilsæt krydderierne og steg videre til løget er blødt. Tilsæt det hakkede oksekød og steg indtil det er gennemstegt. Tilsæt spinat og bland. Sag til med salt

Ingredienser
Dej:
300 g revet ost
2 æg
ca 6 spsk affedtet sesammel
ca 2 spsk pofiber
1 stor teskefuld garam masala (valgfrit)
1 stor teskefuld nigellafrø (jomfru i det grønne – også valgfrit)
Man kan krydre dejen med hvad man vil.

Fremgangsmåde, dej
Smelt osten i en skå i enten microen eller i en gryde med slip let belægning (vigtigt).
Når osten er helt smeltet, så er der lige før den bobler, tilsættes de tørre ingredienser og der ovenpå æggene. Nu skal du røre hurtigt i dejen til alle ingredienserne er godt blandet. Du må ikke vente, for så bliver osten umedgørlig.
Tag dejen ud på bordet og tilsæt eventuelt mere pofiver og sesammel- Dejen skal virke som en god butterdej, som ikke klistrer. Den skal være så tilpas mættet af “melet”, at den kan rulles ud.

Rul den nu ud på et stykke bagepapir. Det skal være en stor kvadrat. Den skal cirka fylde en bradepande. Skær nu kvadraten op i 9 mindre kvadrater. Hver kvadrat skal nu fyldes.

Del fyldet op i 9 portioner.

samosa fremgangsmåde

Tag hver portion fyld og læg i et hjørne af kvadraten. Buk siderne ind over, som var et et kræmmerhus. Bøj nu den sidste firkant ind over for at lukke (se billedet).
Læg de færdige samoaer på bagepapir og bag ved 200 grader, almindelig ovn, eller 175 grader varmluft i ca 20 minutter, eller til samosaerne er gyldne og sprøde.

Advertisements

Blomkålsrisotto med bacon og kylling

risotto

Næringsindhold for risottoen – uden kylling, men med bacon.

Skærmbillede 2015-06-03 kl. 20.19.03

Inspirationen til risottoen kom fra denne ret.

Jeg ELSKER, når jeg får en idé til en ret, og den bare sidder lige i skabet første gang. Og så er jeg SÅ glad for at have fundet ud af, at blomkålsris er fantastiske, når bare de får lov til at suge en masse smag. Og så er jeg så glad for mine krukker udenfor med friske krydderurter.

Denne ret er en ægte LCHFret, for hvad er en LCHFret, hvis ikke en ret med både blomkål, fløde, ost, smør og bacon? Den er ihvertfald meget lækker.

Jeg lavede den på slump, så man skal lige være opmærksom på, at man eventuelt selv skal justere i mængderne.

Nok til 2 personer

Ingredienser til risottoen
1/2 stort blomkålshovede eller 2/3 af et lille (ca 300 g)
1 lille løg (ca 50 g)
2 x 25 g smør
ca 1 dl hvidvin (liberalt – for en mere striks, men ikke så lækker udgave, erstattes vinen med 1 dl vand og 1 spsk hvidvinseddike)
ca 1 dl fløde
en stor håndfuld finthakkede, friske krydderurter (her basilikum, oregano, timian, bredbladet persille). Gem evt lidt til pynt.
30 g revet ost – parmesan vil være lækkert, men jeg havde kun flødehavarti

Dertil
3 skiver bacon skåret i små stykker
4 stykker kyllingeinderfilet

Fremgangsmåde
Der er to måder at lave blomkålsris
1) med en food-processsor: skær blomkålen i mindre buketter og hak til det har konsistens som ris, eller
2) Riv det store stykke blomkål på det grove rivejern
Lav risen på enten den ene eller den anden måde.

Hak løget fint. I en stor gryde, smelt 25 g smør og steg løgene i til de er bløde.

Tilsæt blomkålsrisene og steg i et par minutter.

Hæld hvidvin og fløde ved retten og lad den simre mens du hakker krydderurterne fint.

Tilsæt krydderurterne og lad retten simre videre. Bliver den for tør tilsættes enten mere fløde eller hvidvin eller vand – lidt af gangen. Retten skal simre i minst 20 minutter.

Imens steges bacon sprød på en pande og kyllingeinderfileterne steges i baconfedtet.

De sidste 25 g smør og den revne ost tilsættes risottoen og der røres rundt til det er smeltet. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Server med bacon, kylling og friske krydderuter.

Stromboli med tarteletfyld

tarteletstromboli

 

Ingredienser:

DEJEN:
140 g revet mozzarella
1 medium Æg
6 spsk pofiber
FYLDET
2 dl fløde 38%
100 g hønsekød i tern (Rema 1000, fra frost)
50 g asparges, hvide, dåse
35 g champignon, i skiver, REMA 1000, på glas
2 spsk finthakket persille
40 g revet mozzarella, 16%, Karolines køkken, Arla
1/2 -1 tsk salt, efter smag

Start med at lægge aspargessnitter, champignoner og hønsekød ud på et viskestykke, som foldes henover fyldet – nu suges så meget af væsken fra som muligt.

Kog fløden med persillen ind til det er reduceret til mindre end 1 dl fløde – nok nærmere 2/3 – den skal være HELT tyk.

Dejen:
smelt osten helt i en slip-let gryde eller i microbølgeovnen. Vær sikker på, at osten er smeltet hele vejen igennem. Når den er smeltet tages den af varmen og æg samt pofiber røres med rask hånd til det er helt blandet sammen. Hvis dejen stadig er klistret, hældes yderligere pofiber ud på bordet og dejen æltes. Når den ikke længere klistrer, rulles den ud mellem to lag bagepapir. Den skal ende med at være ca 35 x 15 cm.

Følg nu anvisningerne som med denne stromboli – bland asparges, champignoner, hønsekød, ost og flødesovs og læg ud på midten af dejen. Skær “flapper” ind til fyldet – de skal være ca 3 cm brede og gå lige ind til fyldet. Fold først enderne og derefter sideflapperne ind over.
Bag ved 200 grader i ca 20-25 minutter eller til den er flot gylden.
Stromboli

Tomatsuppe til Hamsterjohanne

 

stærk tomatsuppeSkærmbillede 2015-03-05 kl. 17.36.50

Har fået rykket in visdomstand ud, så min mad må ikke skulle tygges. Derfor denne tomatsuppe, som, hvis jeg skal være helt ydmyg, smager så englene synger. Jeg har spicet den op med en stor klat 38% creme fraiche.

2 portioner

Ingredienser
50 g løg
6 g Hvidløg
20 g kokosolie
40 g mild rød chili
35 g bladselleri,
1 dåse hakkede tomater
2 x 1 stilk oregano, frisk
2 x 1 stilk basilikum
2 x 1 stilk timian, frisk
½ liter vand
1,5 x 1 terning grøntsagsbouillon, terning, Knorr
1 dl fløde 38%
1-2 tsk Sukrin Gold

Evt 2 spsk 38% creme fraiche (ikke regnet med i næringsindholdet)

Skær alle grøntsagerne i små tern og steg dem i kokosolien i ca 5 minutter. Hæld tomaterne og de friske krydderurter ved. Lad suppen simre i ca 20 minutter eller mere. Blend med en stavblender. Hæld fløden ved og bland igen – smag til med lidt sukrin for at runde smagen lidt af og gøre den blødere. Server med en klat 30% creme fraiche og eventuelt lidt bacon.

Chipmunk

Rejetærte med chili og forårsløg

tærte med rejer og chili

Skærmbillede 2015-02-05 kl. 06.40.01

 

Denne tærte smager bare dejligt. Og så er tærten genial som madpakke!

Ingredienser
Tærtebund:
140 g revet ost (jeg bruger Arla’s 16% revet mozarella)
5-6 spsk pofiber (fåes i de fleste helskostforretninger, Matas og nu også i udvalgte Fakta)
1 æg

Fyld:
4 medium Æg
1 dl fløde 38%
40 g revet mozzarella, 16%, Karolines køkken, Arla
18 tigerrejer (eller flere – det passer bare til næringsindholdet i opskriften)
2 chilier (jeg brugte en rød/grøn og en gul) i fine skiver
60 g fintsnittede forårsløg

Dejen:
Smelt osten enten i en microbølgeoven (giv den 10 sek, rør rundt, 10 sek mere indtil den er helt smeltet, men ikke boblende) eller en gryde med slip-letbelægning. Tag af varmen når osten er smeltet, kom 4 spsk pofiber samt æg i og rør godt rundt. Hold en spsk pofiber ud på bordet og ælt dejen – tilsæt evt mere til den ikke længere er klistret.

Resten af tærten:
Beklæd en form med bagepapir (vigtigt – ved alle andre forsøg har dejen hængt ved formen efterfølgende). Min form er ca 22 cm i diameter. Tag yderligere 2 stykker bagepapir og rul dejen tynd imellem dem. Den skal selvfølgeligt være så stor, at den kan fylde formen. Den ender med at blive 2-3 mm tyk.

Bland æg, fløde, ost, lidt salt, forårsløg og chili samt peber. Pisk godt. Fyld fordel rejerne i tærteformen og hæld æggemassen over.
Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader (175 grader ved varmtluft) i ca 20-25 minutter eller til tærten er gennembagt og har en smuk, brun skorpe (du kan teste om den er gennembagt ved at stikke en gaffel ned i tærten, og hvis intet hænger fast, er den færdig.

 

Bacon/porretærte

Bacon:porretærte

Skærmbillede 2015-01-29 kl. 18.03.31

 

Den der strombolidej, ikke? Den kan bruges til ALT – her som tærtedej!

Ingredienser
Tærtebund:
140 g revet ost (jeg bruger Arla’s 16% revet mozarella)
5-6 spsk pofiber (fåes i de fleste helskostforretninger, Matas og nu også i udvalgte Fakta)
1 æg

Fyld:
4 medium Æg
1 dl fløde 38%
40 g revet mozzarella, 16%, Karolines køkken, Arla
150 g bacon i skiver
150 g porre i små stykker.

Dejen:
Smelt osten enten i en microbølgeoven (giv den 10 sek, rør rundt, 10 sek mere indtil den er helt smeltet, men ikke boblende) eller en gryde med slip-letbelægning. Tag af varmen når osten er smeltet, kom 4 spsk pofiber samt æg i og rør godt rundt. Hold en spsk pofiber ud på bordet og ælt dejen – tilsæt evt mere til den ikke længere er klistret.

Resten af tærten:
Beklæd en form med bagepapir (vigtigt – ved alle andre forsøg har dejen hængt ved formen efterfølgende). Min form er ca 22 cm i diameter. Tag yderligere 2 stykker bagepapir og rul dejen tynd imellem dem. Den skal selvfølgeligt være så stor, at den kan fylde formen. Den ender med at blive 2-3 mm tyk.

Steg bacon i små stykker på panden til de er stegte, men ikke sprøde. Steg nu porrestykkerne med i ca 5 minutter.
Bland æg, fløde, ost, lidt salt (husk på, der er salt i bacon) og peber. Pisk godt. Fyld bacon og porrerne i tærteformen og hæld æggemassen over.
Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader (175 grader ved varmtluft) i ca 20-25 minutter eller til tærten er gennembagt og har en smuk, brun skorpe (du kan teste om den er gennembagt ved at stikke en gaffel ned i tærten, og hvis intet hænger fast, er den færdig.

Min 9 årige elskede den!

Server med salat til.

Tomassovs – en basisopskrift

basissovs

Skærmbillede 2015-01-29 kl. 19.54.21

Dette er en basissovs. Den er godt krydret og stærk. Den kan bruges til pasta, til en kødsovs eller som sovs på pizza. På billedet har jeg tilsat tigerrejer.

1 lille løg
1 dåse hakkede tomater
3 spsk rapsolie, koldpresset
Det meste af en potte frisk basilikum
1 lille fed hvidløg
1 stk chili, rød, frisk, i tynde skiver
Salt og peber

Hak løg og hvidløg fint. Varm olien og steg løg heri indtil det er let gennemsigtigt. Tilsæt chili og steg videre. Hæld de flåede tomater ved og lad sovsen simre på laveste varme i mindst en time.

Ostepasta

pasta

 

Skærmbillede 2015-01-12 kl. 05.47.16

Denne opskrift er taget og lavet direkte efter denne opskrift fra en amerikansk blog. Det er også hende, som har inspireret mig til at eksperimentere med stromboliopskriften.

OBS: dette er en opskrift, der gerne skal laves dagen i forvejen, da den skal tørre et stykke tid. Jeg har ikke prøvet at koge pastaen direkte efter den er lavet, men hvis I forsøger, så skriv gerne en kommentar, om det virker eller ej.

 

Så er den her – ostepastaen. Hjemmelavet pasta, men MEGET nemmere end på den gammeldagsmåde. Der skal 2 ingredienser til – jeps, du hørte rigtigt – 2 INGREDIENSER!!! Ost og æggeblomme.

Opskriften er til 1 person.

115 g revet mozarella (jeg bruger altid Arlas 16%)

én æggeblomme fra et mellemstort æg.

1) Smelt osten i gryden så det er helt smeltet.

2) Tag osten ud af gryden og over i en skål. Lad den stå et minut for at køle lidt ned.

3) Med en dejskraber arbejdes æggeblommen nu ind i osten – det tager tålmodighed. Bliver osten for svær at arbejde med og “strenget”, så skal den over i gryden igen og lige varmes op igen – pas på det ikke bliver for varmt. En microbølgeovn kan også bruges til at varme osten med – både i første og anden fase.

4) Når osten og ægget er samlet til en helt ensarted masse, rulles dejen nu ud mellem to stykker bagepapir. Den skal ca være 2 mm tyk, men ikke tyndere end det, da den så kan falde fra hinanden senere i processen. Det kan godt være at den hænger lidt ved bagepapiret, men brug dejskraberen til forsigtigt at løsne dejen fra papiret, mens du trækker det af.
TIP: for at undgå “rynker” i dejen fra krøllet bagepapir, så vender jeg ofte dejen så det nederste papir bliver det øverste under processen. jeg trækker papiret af og lægget det på igen. På den måde får dejen ikke mærker af papiret.

5) Når dejen er helt tynd og det øverste papir langsomt er blevet fjernet, skæres pastane nu ud i strimler på ca 0,5 cm bredde.

6) Strimlerne lægges på en bageplade, hvor de tørrer i et par timer på køkkenbordet. Derefter kan de puttes i en pose og ind i køleskabet.

Når pastaen skal bruges, skal den have et hurtigt opkog på ca 1 minut (men smag den til), drænes  og serveres med din yndlingssovs.

 

Erstatninger

 

Photo kopi IMG_3124  squashgetti IMG_3135 IMG_3159

 IMG_2923 chokoladebrød IMG_3073 Hindbærsnitter

 

Pæretærte 1 10269360_10152908758218266_9179247835714731113_n 20131215-223048.jpg Photo 

Photo citronfromage 20131126-193455.jpg 20131117-212916.jpg

 

Efterhånden finder man ud af, hvordan man kan erstatte de fleste af sine yndlingsretter med LCHF alternativer. For mig er koden til denne livsstil, at jeg kan spise det, jeg plejer, men med erstatninger. Andre vælger at spise på en hel anden måde, hvor de bare vælger LCHF ingredienser og ikke prøver at lave de samme retter som før, men jeg elsker, at jeg endeligt må lave retterne med ordentlige ingredienser og det fedt, der skal til, for at de smager godt.

Så her er listen over mine erstatninger . Jeg ved godt at det ikke smager af det samme, men det vænner man sig til.

Med disse erstatninger føler jeg mig næsten helt normal.

Specialingredienser, der skal bruges til disse opskrifter: Pofiber, loppefrøskaller (begge dele kan købes i en helsekostforretning), mandelmel (almindeligt og affedtet – dog kun til bagels og noget af det søde), flæskesvær samt Sukrin Gold (kun til det søde). Man kan komme langt ved at have – pofiber, loppefrøskaller, ost og æg!

Kartofler – rosenkål eller blomkål
Franskbrødosteboller eller bagels
Rugbrød – stenalderbrød (spiser jeg meget sjældent, men jeg har aldrig været den store rugbrødsspiser)
Butterdejstrombolidejen, bruges til stromboli, pizza, pitabrød, tærtedej, pirogger, og skåret i cirkler bagt over omvendte muffinsforme, bliver det til små kurve, man kan bruges til tarteletter – og sødet kan det faktisk fungere som wienerbrød!!
Pizzastrombolidejen eller fatheaddejen
Kager – bages med Sukrin og forskellige meltyper
Spaghettisquash, revet på mandolinjerne eller spiralizer, eller ostepasta, eller smørstegt, fintstrimlet hvidkål
Ris – blomkålsris
Panering – flæskesvær og ost i minihakker.
Lasagne – hvidkål, aubergine eller proteinpastaplader
Pommesfrites – bønnefritter
Pandekager – flødeost og æg  – til madpandekager, søde pandekager eller forårsruller
Chips – flæskesvær (begræns)
Chokolade – mørk chokolade (begræns)

Pitabrød

Photo

Skærmbillede 2015-01-29 kl. 19.56.05

Så kom jeg ved et tilfælde til at opfinde et pitabrød – det gør det selvfølgeligt ikke mindre godt! Var ved at lave minipizzabunde ud af stromboliopskriften, for vil lave et hvidløgsostebrød, og så så de sådan her ud da de kom ud af ovnen. Totalt optur. Der er jo intet, man mangler nu!!!

2 stk

226 kcal og 2,8 g kulhydrat pr pitabrød
Ingredienser:
140 g revet mozarella (det i poser – har brugt Karolines Køkken, 16%)
1 æg
5-6 spsk Pofiber

Smelt osten i en slip-let gryde eller i microbølgeovnen. Sørg for at det er HELT smeltet.
Tag af varmen og tilsæt 4 spsk Pofiber og ægget – rør hurtigt til det er samlet. Tilsæt mere Pofiber, hvis dejen stadigt hænger i gryden – den skal opføre sig som en bolle, som slipper gryden.

Tag ud på bordet og ælt til alle ingredienserne er godt samlet – tilsæt evt mere pofiber, hvis du synes den klistrer for meget.

Del op i 2 lige store portioner. Rul rund og flad (ca 2-3 mm mm tykke) mellem to stykker bagepapir.

Bag ved 200 grader til de er brune og puffede.

Fyld med kylling, skinke, krydret oksekød, salat og creme-fraichedressing!

OBS: hvis de ikke puffer op, kan de bruges som rullekebab!!!!