Madplan, uge 4

IMG_3418-0

Har en masse mad i min fryser – her er nogle bud på, hvad der kan laves med det.



Mandag – FASTE
Morgenmad: –
Frokost: –
Aftensmad: Goullash med salat (for 500 kcal)
Træning: Cirkeltræning


Tirsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Mayonnaise med kylling, bacon og karry – serveret på salat
Aftensmad: Brændende kærlighed – bacon og løg på en blomkåls/rodfrugtsmos (forsøger mig med en lidt mere liberal tilgang og ser, hvordan kroppen og vægten tager imod det)
Træning: –


Onsdag – FASTE
Morgenmad: –
Frokost: –
Aftensmad: Ostebolle med ost og tomat (for 500 kcal)
Træning:


Torsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostebolle med pålæg
Aftensmad: Rodfrugtmos, serveret med sprødstegte stykker kamsteg (rester) og bacon. Serveret med en hvidkålscoleslaw
Træning: Thai Bo


Fredag – 24 timers faste
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostebolle med pålæg
Aftensmad: Sous vide couvette med salat, kogte grøntsager og hjemmelavet bearnaise. Til dessert citronfromage med Sukrin Melis.
Træning:


Lørdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Rester
Aftensmad: Sous vide kæmpe herregårdskotelet med bønnefritter og hjemmelavet bearnaise.
Træning:

5:2 igen

 

 

Jeg har langsomt taget på siden april. I april vejede jeg 72,8  kg. og kunne passe en str. 10 kjole (38)  jeg havde på til min svoger 50 års fødselsdag. Så kom en sommer, hvor jeg, på trods af alle intentioner, hyggede for meget med fester og mad, som ikke var særligt striks. Derefter flyttede jeg nærmere Århus og det har betydet, at jeg går betydeligt mere i byen end før (Johanne, 20 år). Jeg har ellers forsøgt at spise striks LCHF, men for mange afstikkere i weekenderne, har betydet at vægten langsomt er krøbet op og op og op, og efter en meget våd og kulhydratsfyldt weekend i København, råbte vægtens røde, lysende, djævelske tal 79,6!!! Jeg fik et chock. Tror nok, jeg troede, at jeg var sikker, bare jeg holdt mig til LCHF i hverdagene, men det er selvfølgeligt ikke nok.

Den dag bestemte jeg mig for at begynde på 5.2 fasten igen. Jeg bliver nødt til at finde en måde, hvorpå jeg BÅDE kan tabe mig OG nyde mit liv med alt hvad det indebærer. Jeg nægter at sidde på en date og stikke til maden. Jeg nægter at drikke skinny bitches og medbringe eller bestille specialkost hvis jeg er inviteret i byen: Helt personligt, så synes jeg ikke der er noget mere ucharmerende, end når folks kostvalg overskygger deres evne til at deltage i verden, og hvor kosten er med til at definere socialt samvær.
Jeg gik fluks igang med fasten. Første dag var nem, anden dag var ved at slå mig ihjel (nej, ikke helt, men den var SÅ svær og jeg fik SÅ ondt i hovedet, at jeg aldrig helt blev mig selv). Så fik jeg tippet om nogle plastre, som hedder Hoodia, (jeg tjener intet på dette – det er bare info), som skulle være sultnedsættende. Jeg tænkte, at det ikke kunne skade og bestilte dem. Med fragt ender en pakke med 30 plastre med at koste 300 kr – det er 10 kr pr dag. Når jeg nu kun bruger dem på fastedagene, så holder sådan en pakke længe, og de 10 kr er sparet ind på den mad, man ikke laver. Og de virker forrygende på mig (ikke på alle), og på min kollega, som også kører 5:2 (bare uden LCHF). Jeg føler slet ingen sult på fastedagene længere.

Jeg kører en blanding af 24 timer med 0 kcal og 36 timer på 500 kcal, forstået på den måde, at jeg faster i 24 timer på 0 kcal (fra efter aftensmad) , så spiser jeg 500 kcal (kød, salat, lidt fedt) og faster yderligere 12 timer til næste morgen. Jeg har kørt 2 fastedage pr. uge på den måde – men den sidste uge fastede jeg 3 dage. På de andre dage har jeg spist så meget jeg ville, hovedsageligt striks LCHF, men har ikke været bange for også at indtage kulhydrater, når det ikke kunne undgåes.

Efter 3 uger er der røget 3 kg, og det på trods af at de 3 uger har indeholdt: en julefrokost med alt hvad den kunne trække af mad og alkohol, en stresset fredag med Burger King og en julehyggedag med rodfrugter og juleslik. Det er egentligt godt gået. Har 12 dage før jeg skal i en stram, lille, pallietkjole til julefrokosten og lige nu er jeg IKKE imponeret over min røv i den, så kører yderligere 3 fastedagen om ugen….

Madplan, uge 49

IMG_3418-0

Jeg vil prøve at faste 3 gange denne uge – jeg har 5 kg jeg skal have bugt med og hver weekend ender med masser af (ikke-LCHF) mad og alkohol, så vil se, om 3 gange faste kan komme kiloene til livs, på trods af mit rige, sociale liv. (P.S – faste har intet med LCHF at gøre).

Mandag – Fastedag 1
Morgenmad: –
Frokost: –
Aftensmad: Kylling med salat
Træning: Styrketræning i cirklen


Tirsdag (skal til tandlæge, så 2 x flydende mad)
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Æggelatte
Aftensmad: Blomkålsrisotto med kylling og bacon.Lukas får nudler
Træning: Styrketræning i cirklen med Marianne


Onsdag – Fastedag 2
Morgenmad: –
Frokost: –
Aftensmad: Hvidkålssuppe med bacon og lidt fløde
Træning: styrketræning i cirklen eller pause


Torsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Torskerognssalat serveret med gnavegrønt
Aftensmad: Lasagne (alm til Lukas og med tynde aubergineplader til mig)
Træning: Pause


Fredag – Fastedag 3
Morgenmad: –
Frokost: –
Aftensmad: Rester
Træning: styrketræning i cirklen


Lørdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Røræg med røget laks og asparges
Aftensmad: Kylling i ovn, serveret med blomkålsmos, brun flødesovs og hjemmelavet agurkesalat.
Træning: Body Fit på JBV

Update vægttab og sind!

 

 

Var til fest i weekenden……ja, faktisk blev weekenden én, lang kulhydratsfest. Startede fredag, hvor jeg faldt i et chips- og chokoladehul på skolen. Lørdag blev der indtaget både kartoffelsalat og flødekartofler til en fest, efterfulgt at RIGELIGT gin og bitter lemon. Lørdag morgen blev det til en bolle og en hjemmelavet juice (sidsnævnte var et boost uden lige og som fjernede ethvert spor af tømmermænd og gjorde at trangen til McDonalds forsvandt).
Alt i alt var det ikke en god weekend for kulhydratsindtaget, men det var den fedeste weekend i lang tid og sjældent har jeg danset, sunget og grint så meget, så det var det hele værd – OGSÅ de + 1,9 kg vægten viste mandag morgen!

Det er godt at mærke livet igen. Synes at denne vinter har været grå og trist for et ellers glad og positivt sind. Jeg har for første gang følt mig nede…. Men det kommer vel som en reaktion på 3 meget hårde år før min skilsmisse, og da eksen deklarerede at han havde fundet en kæreste, synes jeg faktisk ikke det var sjovt….har nok brugt vinteren på at bearbejde den tanke og bearbejde de traumer/reaktioner/ar, der kom efter de 3 hårde år. Men nu er jeg der, hvor jeg har det helt fint med tanken og også helt fint med tanken om at der skal en ny kvinde ind i mit barns liv. Hun er sød og Lukas kan lide hende og hun er vild med Lukas -så bliver det ikke meget bedre! Og solen skinner og jeg kan dagligt mærke mine batterier blive genopladet, der er bobler i maven og spændende ting i horisonten og det gør at man smiler mere, og stråler mere (og de 14 kg (nu 12 pga weekenden, men dem tæller jeg ikke), der er røget hjælper helt klart også på det).

Men nu klør jeg på med faste og striks LCHF og gad vide, om jeg så ikke kommer tilbage på det rette spor? Og i mellemtiden vil jeg nyde mit liv og alle de gode ting, der sker for mig!

13,9 kg

20140322-094420.jpg

Så rykker det igen……. kombinationen af 5:2, carb loading, LCHF og styrketræningrykker er effektiv! Måske når jeg ned på mit mål (endnu 8 kg) inden sommer og MÅSKE kommer jeg til at kunne bruge kjoler uden at skulle have cykelshorts på for at beskytte lårene mod friktion 😂

5:2, vægttab og pigesnak om kjoler

Vægt i dag: 78,7 – der er røget 13,1 kg siden jeg begyndte i september. Målet er 70 kg, men næste delmål må være 75, målet derefter er 71,8 (et mærkeligt mål, ikke? Men det er et totalt vægttab på 20 kg så)

Så fik jeg overstået min 5. fastedag (tror jeg) og det bliver nemmere og nemmere for hver gang. Gik efter 0 kcal, men måtte snuppe en portion grøntsags- pg baconsuppe før sengetid…… nu sidder jeg og skal faktisk tage mig sammen til at lave min ægelatte, for jeg er stadigt ikke sulten.

Har forøvrigt bestilt 3 nye kjoler på tilbud i ASOS – aner ikke, om jeg kan passe dem, bestilte dem i en 14 (størrelse 42 ifølge konverteringsguiden), men om ikke andet, så er det noget at skrumpe ind i.

20140311-070536.jpg

20140311-070528.jpg

20140311-070522.jpg

Carb loading

Vægt d. 1/3: 79,5
Vægt d. 7/3: 79,3

Nå, den der carb load dag skal vist dø i en tid, for efter jeg er begyndt på 5:2 så er det ikke til at vide, hvad den gør ved mig. Jeg taber mig lidt hver uge, men er det på GRUND af kulhydraterne eller er det på TRODS af kulhydraterne – det er ikke til at vide, nar man også kører 5:2, så nu prøver jeg et par uger på ren LCHF med 5:2…….bye bye chocolate and bread on a Saturday – I will miss you! (atså d. 29/3 skal jeg til fest og der går det hele nok galt, for der skal jeg drikke!!!!)

5:2 er meget nemmere end jeg troede. Og jeg kan mærke at den hjælper rigtigt meget på budgettet.

Så nu hedder det: LCHF 5 dage om ugen og 5:2 2 dage om ugen (med et 500 kcal måltid)

Update

Vægt d. 9/9 2013: 91,8
Vægt i dag: 79,7

12,1 kg er røget på 5,5 måneder – det er jo vanvittigt! Har før KÆMPET mig op på 6 kg, men denne gang er det en leg…..en leg, hvor man ikke er sulten, har energi og spiser lækker mad.

Dog stod det hele lidt stille med vægttabet og selvom jeg er tilfreds med velværen på LCHF, så kunne jeg godt tænke mig at der kom lidt gang i vægttabet igen, for kunne godt tænke mig at se semi ok ud i en bikini til sommer. Det ser ud til at jeg (for nu) har fundet den perfekte kombination. En blanding af carbloading (spørgsmålet er, om det hjælper eller om det bare en en god grund til at spise mad, jeg savner???), LCHF og 5:2 fasten.
Siden jeg startede på 5:2 fasten for lidt over en uge siden (skal til at i gang med min 4. fastedag) er der røget omkring 1 kg.

Sådan ser en uge ud
LCHF: 4 dage (tirsdag, onsdag, fredag, søndag)
2 fastedage, hvor 500 kcal måltidet er LCLF (mandag og torsdag)
1 carbload aften, hvor jeg spiser et almindeligt måltid og nogle snacks eller lys chokolade (lørdag)

Den her måde kan jeg godt køre på med vægttab og så en blanding af LCHF og en kulhydratsdag når jeg når ned på 70 kg (som for første gang i mit liv virker realistisk) – og går det hele i stå igen, må jeg justere!