Madplan, uge 26

IMG_3418-0

Igen kører vi den ind med rester fra fryseren. Der er stadigvæk en del dernede i mørket, som skal ud og spises!


Søndag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Baconsandwich
AftensmadStromboli med pizzafyld 


Mandag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Rester fra strombolien med salat
Aftensmad: Beer can burger (bøf formet om en dåse så det bliver en skål. Dåsen fjernes og “kødskålen” fyldes med bløde løg, champignoner og ost. “skålen” omvikles med bacon. Steges på grill ved indirekte varme eller i oevn ved 200 grader i ca 45 min – 1 time. Serveres med salat.


Tirsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostefranskbrød med pålæg
Aftensmad: Skt Hans – grill i præstens have. Jeg har en del frossent kød og pølser, som jeg tager med sammen med en salat og noget brød til Lukas.


Onsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostefranskbrød med tunsalat
Aftensmad: Der er dimission på skolen, så jeg spiser med 9. klasse og deres forældre


Torsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostebolle med pålæg
Aftensmad: Der er grillfest på Lukas’ skole, så tager salat og pølser med
Træning:


Fredag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostefranskbrød med pålæg
Aftensmad:  Sommerfest på skolen
Træning: Løb


Lørdag – CAMPING
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: En pølse eller to på vejen
Aftensmad: Ikke planlagt endnu

Advertisements

Koldskål med kammerjunkere

koldskål

Jeg har taget udgangspunkt i Madbandittens koldskål og kammerjunkere – men rettet til. Jeg har nok en sødere tand end hun har, og jeg synes IKKE man kan lave kammerjunkere uden vanilje! BUM!

Kammerjunkere
Ingredienser:
70 g mandelmel (ikke affedtet – alternativt kan man lave den selv ved at hakke mandler HELT fint i en foodprocessor)
50 g affedtet mandelmel (jeg bruger den fra den tyske iCarb-butik)
3 spsk Sukrin Gold
0,5 tsk kardemomme
0,5 tsk vaniljepulver
Revet skal fra 0,5 økologisk citron
50 g smør i små tern
1 æggehvide

bland de tørre ingredienser i en skål. Bland godt sammen så der ikke er nogen klumper. Tilsæt revet citronskal. Smørret æltes i, så det bliver som rasp (eller en butterdej). Æggehviden tilsættes og dejen æltes sammen.

Del op i 17-20 små, runde klumper, som presses flade. De bages i 12 minutter ved 160 grader og afkøles på en bagerist.

Skær dem forsigtigt over med en skarp kniv og bag yderligere 10 minutter – eller til de er blevet gyldne. Tag ud, afkøl og server til koldskål. De bliver IKKE sprøde.

Koldskål – nok til 2 voksne personer
Ingredienser
4 æggeblommer
4 spsk sukrin melis
5 dl kærnemælk
1 dl græsk yoghurt, 10%
1 dl fløde, pisket til flødeskum
2 tsk vaniljepulver
revet skal af 0,5 økologisk citron.
saft fra ca 0,5 citron

Lav en æggesnaps af æggeblommerne og sukrin melis. Det skal gerne piskes længe inden det bliver tykt.
Pisk nu kærnemælk og yoghurt i, tilsæt vaniljepulver og citron, tilsæt æggensnaps og til sidst flødeskummet. Server med kammerjunkerne.

Velbekomme!

Ostefranskbrød

ostefranskbrød

Ostefranskbørdet er egentligt bare to portioner osteboller bagt i form.

Ingredienser
600 g revet ost
10 æg
8 spsk Pofiber
4 spsk FiberHusk

Bland alle ingredienserne godt. Kom i en rugbrødsform. Bag i ca 40 minutter ved 200 grader til det er godt mørkebrunt. Tag ud af formen og lad hvile på en bagerist. Så har du et franskbrød du lige kan skære skiver af. Det smager bedst hvis skiverne ristes længe i brødristeren.

Brødet kan fryses og det opbevares i køleskab.

Grillet sandwich med bacon og ost

toast

Der kom en eller anden video op i Facebookgruppen, hvor man grillede toastbrød med ost og viklede det ind i bacon! Det skulle prøves, men med et alternativ til brødet, naturligvis. Jeg afprøvede det med Ravfoods opskrift på eighties.

Ingredienser til én toast
1 æg
20 g (1 sp) ægte mayonnaise (brugte Hellmanns)
8 g Pofiber
2 g (1 lille ts) bagepulver
et nip salt
3 skiver bacon
ost – 1-2 skiver alt efter, hvor godt du kan lide ost.

Bland alle ingredienserne (på nær bacon og ost) i en lille skål. Hæld i en plastikform (jeg brugte en kvadratisk form på størrelse med et toastbrød) og bag i microbølgeovnen i ca 2 minutter ved medium/high. Lave du flere, skal du lave dem én af gangen.
Tag brødet ud af formen og lad det afkøle.
Skær det over, put skiverne af ost imellem og vikl ind i bacon. I selv opskriften skulle der bruges MEGET  mere bacon, men jeg synes der var rigeligt i de 3 skiver. De kunne lige nå omkring sandwichen.

Nu steges den på panden til bacon er sprød og osten smeltet.

Velbekomme!!!

Madplan, uge 25

IMG_3418-0

Hold da nu op, hvor er jeg faldet af hesten. Der er bare alt for mange sociale arrangementer her om sommeren, og eftersom jeg har en ide om, at jeg ikke spiser LCHF når jeg er ude, så kan jeg godt mærke. at jeg er ved at komme lidt for langt væk fra sporet når der er byfest den ene weekend og så ude som censor, hvor man bliver budt rundstykker og smørebrød og så er der pigeaften med veninderne og en fødselsdag – det gav 7 almindelige dage ud af 10!!! Så nu er det tilbage på sporet. Jeg skal godt nok indløse min fødselsdagsgave fra min søster på onsdag – en spa-aften på Vejlefjord Hotel med 3 rettes middag, og der nægter jeg at sidde og stikke til maden. BUM! Smørebrød med censor torsdag og fredag må blive liberalt og uden brød, men ellers med resten af fyldet.


Søndag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Blandet salat med olie/eddikedressing, tun, røget makrel og røget laks
Aftensmad: Kærnemælkskoldskål med kammerjunker – jeg med LCHF kammerjunker og Lukas med almindelige.
Træning: Lang gåtur 5-6 km


Mandag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostefranskbrød (som osteboller, men dobbelportion og bagt som franskbrød) med pålæg
Aftensmad: Kylling i bacon med salat og hjemmelavet bearnaise – Lukas får kartoffelbåde til. Han kan godt lide lidt bearnaise, men ikke for meget.
Træning: Løb – gerne 5-6 km


Tirsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostefranskbrød med pålæg – makrel i tomat med mayonnaise
Aftensmad: Lukas får nudler (tradition) – jeg får oksekød og kål i karry.
Træning: restitution


Onsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostefranskbrød med pålæg
Aftensmad: På Vejlefjord Hotel til spa-aften med 3 retters middag
Træning: Restitution – BIG time! Med pool og massage


Torsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Pålæg fra smørrebrød
Aftensmad: Rester af kål/karryret fra tirsdag. Lukas får det samme som mig, men med nudler i.
Træning: Løb i Marselisskoven


Fredag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Pålæg fra smørrebrød
Aftensmad: Pitabrød med fyld  – hakkebøf, salat og creme fraiche dressing. Lukas får almindelige pitabrød
Træning: Træning – stram op


Lørdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Eighties med ost og bacon.
Aftensmad: Pizza – jeg får pizza med ostebund (seafood fyld – muslinger, rejer, tun, kapers), Lukas får med almindelig bund og pepperoni – begge får salat til
Træning: Løb + arbejde

Madplan, uge 24

IMG_3418-0


Søndag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Tunsalat med kogt æg og avocado
Aftensmad: Boller i karry med blomkålsris


Mandag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ude som censor – spiser hvad der bliver serveret
Aftensmad: Spise med min mor og søster


Tirsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost:Ude som censor – spiser hvad der bliver serveret
Aftensmad: Rester fra tirsdag


Onsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Salat med bacon og mozarella og avocado – med olivenolie
Aftensmad: Koteletter – dertil salat med creme-fraicedressing og blomkålshvidløgsbrød


Torsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostebolle med pålæg
Aftensmad: Blomkålspizza – resten af hvidløgsbrødet fra onsdag – med skinke, tomat og friske krydderurter


Fredag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Varmtrøget laks med blandet salat
Aftensmad: Kylling med champignoner, spinat og ost fra denne opskrift


Lørdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostebolle med pålæg og gnavegrønt
Aftensmad: Lukas er her – hvis vejret er til det, vil vi grille.

Blomkålsrisotto med bacon og kylling

risotto

Næringsindhold for risottoen – uden kylling, men med bacon.

Skærmbillede 2015-06-03 kl. 20.19.03

Inspirationen til risottoen kom fra denne ret.

Jeg ELSKER, når jeg får en idé til en ret, og den bare sidder lige i skabet første gang. Og så er jeg SÅ glad for at have fundet ud af, at blomkålsris er fantastiske, når bare de får lov til at suge en masse smag. Og så er jeg så glad for mine krukker udenfor med friske krydderurter.

Denne ret er en ægte LCHFret, for hvad er en LCHFret, hvis ikke en ret med både blomkål, fløde, ost, smør og bacon? Den er ihvertfald meget lækker.

Jeg lavede den på slump, så man skal lige være opmærksom på, at man eventuelt selv skal justere i mængderne.

Nok til 2 personer

Ingredienser til risottoen
1/2 stort blomkålshovede eller 2/3 af et lille (ca 300 g)
1 lille løg (ca 50 g)
2 x 25 g smør
ca 1 dl hvidvin (liberalt – for en mere striks, men ikke så lækker udgave, erstattes vinen med 1 dl vand og 1 spsk hvidvinseddike)
ca 1 dl fløde
en stor håndfuld finthakkede, friske krydderurter (her basilikum, oregano, timian, bredbladet persille). Gem evt lidt til pynt.
30 g revet ost – parmesan vil være lækkert, men jeg havde kun flødehavarti

Dertil
3 skiver bacon skåret i små stykker
4 stykker kyllingeinderfilet

Fremgangsmåde
Der er to måder at lave blomkålsris
1) med en food-processsor: skær blomkålen i mindre buketter og hak til det har konsistens som ris, eller
2) Riv det store stykke blomkål på det grove rivejern
Lav risen på enten den ene eller den anden måde.

Hak løget fint. I en stor gryde, smelt 25 g smør og steg løgene i til de er bløde.

Tilsæt blomkålsrisene og steg i et par minutter.

Hæld hvidvin og fløde ved retten og lad den simre mens du hakker krydderurterne fint.

Tilsæt krydderurterne og lad retten simre videre. Bliver den for tør tilsættes enten mere fløde eller hvidvin eller vand – lidt af gangen. Retten skal simre i minst 20 minutter.

Imens steges bacon sprød på en pande og kyllingeinderfileterne steges i baconfedtet.

De sidste 25 g smør og den revne ost tilsættes risottoen og der røres rundt til det er smeltet. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Server med bacon, kylling og friske krydderuter.

De der “sidste 5 kg”

Nogle gange er jeg tilfreds, andre gange SKAL jeg bare af med de der berømte “sidste 5 kg”. Lige nu er en af de sidstnævnte øjeblikke, Jeg har i en tid talt kalorier og dyrket rigtigt meget sport. Jeg har enten løbet, gået lange ture (5-6 km), styrketrænet eller danset hver dag. Mit FitBit ur giver mig en nogenlunde idé om, hvor meget jeg har forbrændt, og jeg har  ligget mellem 500 og 700 kcal under det tal. Alligevel sker der IKKE EN DØJT! Vægten står BOMSTILLE. Og nej, desværre er jeg ikke mirakuløst gået en tøjstørrelse ned. Vægten lavede lige klassikeren for 14 dage siden – 72,2! WOW, det laveste ever siden jeg var teenager, ikke? Så gik der desværre kagebord i den i fredags, og vægten hoppede op på 75 og der har den bestemt sig for, at den har det super godt. Rigtigt godt. Alt for godt. Lortevægt!!!!

Jeg tror bare jeg prøver at sige, at man kan kæmpe nok så hårdt, men nogen gange er kroppen bare ens egen fjende og så sker der ingenting.

I dag gider jeg ikke de skide kalorier. Jeg er sulten og jeg vil spise. I dag hverken løber eller går jeg, for det pisser ned. Jeg træner heller ikke, for jeg er alene med min søn. I dag kryber jeg i hi og siger søde ting til mig selv om, hvor smuk og lækker og sexet jeg er, som jeg er, og lader de sidste 5 kg være de sidste 5 kg og siger fred være med det:

“Johanne, du er sød, du er sjov, du er smuk, du er lækker, du er sexet…….Fred være med det, fred være med det, fred være med det, FRED VÆRE FUCKING MED DET!!!!!”