Rikke Steenbuchs lækre bagels.

IMG_3159

Skærmbillede 2015-02-06 kl. 21.51.04

1 bagel = 5,2 g kh og 99 kcal

Specialprodukter er dyre. Specielt er affedtet mandelmel dyrt og nogle gange finder man noget man noget på nettet, men man vil ikke købe det, for man aner ikke om det er et ok produkt. Derfor er det så dejligt når andre LCHF’ere tilbyder at sende en prøve afsted til én, så man kan afprøve et produkt før man køber det i dyre domme.

Maria Märcher fra LCHFgruppen var så sød at sende mig en prøve på noget affedtet mandelmel, som hun havde købt i Tyskland. Det er blevet malet med skallerne på, og har derfor en mørkere farve end det fra Funktionel Mad, som er helt lyst, men bageevnerne er de samme!

Så nu kunne jeg få afprøvet Rikke Steenbuchs lækre bagels. Rikke har en facebookside, hvor hun lægger alle sine opskrifter ind og den er både nytænkende, lækker og billederne er smukke. Den er helt klat et kig værd!

I kan finde hendes opskrift samt billede på linket ovenfor, men er man ikke på Facebook eller er man ikke medlem af hendes gruppe (det burde I blive), så er opskriften her:

(kopieret direkte fra hendes side)

5-6 stk

4 æg
1 dl græsk yoghurt 10%
1 dl sesamfrø
½ dl solsikkekerner
½ dl affedtet mandelmel
2 spsk gul FiberHUSK
3 spsk pofiber
1 spsk Sukrin
2 tsk bagepulver
1 tsk salt

Alle ingredienserne røres sammen, hvorefter dejen skal hvile i ca. 10 min. imens ovnen varmer op. Herefter form fem til seks boller med hænder, fugt evt. hænderne, hvis dejen hænger for meget fast. Stik derefter en finger gennem midten af bollen og udvid hullet indtil bollen har fået bagel-form. Læg bagelbollerne på en bageplade med bagepapir og drys bollerne med den topping der ønskes – det kan være sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, birkes eller revet rød cheddar ost. Bages ved 200 grader i ca. 15 min. Imens tilberedes fyldet.

Lad herefter dine bagels køle lidt af, og skær dem igennem på midten. Smør f.eks. din cheddar-bagel med mango-karry dressing og fyld den med stegt kylling, babysalat, tomat, stegt bacon og drys med pebermix. Andet fyld kan være laks, tunsalat, skinke/ost eller æg/rejer/avokado.

 

 

MEN GÅ NU TIL SELVE KILDEN OG SE, OM HUN IKKE HAR ANDET DER FRISTER!

 

Madplan, uge 36

Image-1 kopiNu jeg er i gang med at planlægge, hvordan jeg skal bruge alle mine rester fra køleskab og fryser for at spare penge, så planlægger jeg lige uge 36 med (i dag er fredag, uge 34).

Jeg har:

Hakket oksekød, kyllingefileter, tykstegsmedaljoner, torsk, spinat (frost), grønkål (frost), porrer (frost), rosenkål frost), flæskesvær, FiberHusk, Pofiber, fløde, ost, hvidkål, blomkål, gulerødder (ikke striks), gulerødder (frost), sguash (masser), peberfrugter, agurk, tomater, flødeost, creme fraiche, mayonnaise, dåsebønner (grønne) – igen er de overstregede varer dem, jeg får brugt op.


Søndag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostebolle med pålæg
Aftensmad: Restesuppe (porrer, rosenkål, hvidkål, blomkål, gulerødder (ikke striks), squash, peberfrugter, spinat, tomatpuré – med fløde og bacon. Serveres med en ostebolle.


Mandag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Restesuppe
Aftensmad: Hakkebøf med stegte løg (ikke striks) og rosenkål med flødesovs


Tirsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Madpandekage med kylling, løg og peberfrugt a la mexico
Aftensmad: Tapas ved Cab Blau scenen


Onsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: rester af suppen
Aftensmad: Rester af karry fra lørdag


Torsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Makrel i tomat med mayonnaise samt salat.
Aftensmad: Chicken Roga Josh serveret med stegte blomkålsris


Fredag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Rester af Chicken Rogan josh fra torsdag
Aftensmad: spiser hos veninder. Vi laver sammenskudsgilde – jeg tager noget med torsk med


Lørdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostebolle med ost, sennep og tomat
Aftensmad: Spise til festugen

 

Madplan, uge 35

Image-1 kopi

Denne uge vil jeg leget “tøm fryseren” og køleskabslegen. Jeg har fundet:

Hakket oksekød. hakket svin, koteletter, kyllingefileter, tykstegsmedaljoner, fiskefrikadeller, spinat (frost), grønkål (frost), porrer (frost), rosenkål frost), fløde, pølser, bacon, ost, røget makrel, varmrøget ørred, hvidkål, blomkål, gulerødder (ikke striks), gulerødder (frost), sguash (masser), peberfrugter, iceberg, agurk, tomater, flødeost, pikantost, creme fraiche, mayonnaise (det overstregede er det, jeg får brugt op i denne uge. Så må vi se, hvad vi kan få ud af resten i næste uge).

Ikke LCHF-ting (til Lukas): kartoffelbåde, fransk hotdog pølsebrød, pasta, nudler, tortillas, majs, ærter, ris


Søndag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Til barnedåb – spiser hvad der er
Aftensmad: Til barnedåb, spiser hvad der er


Mandag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Varmtrøget ørred med salat og et kogt æg samt mayonnaise
Aftensmad: Carbonara
Lukas – med pasta
Johanne – med squashgetti


Tirsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Fiskefrikadeller tatarmayonnaise og salat
Aftensmad: Kyllingefilet med fløde/pikantsovs med squashgetti og salat
Lukas – med ovnbagte kartofler


Onsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Fiskefrikadeller med råkost og creme fraiche dressing
Aftensmad: Pølser og coleslaw (grillarrangement på Lukas’ skole).


Torsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Varmtøget laks blandet med mayonnaise. Serveret på salat med grønstager og 1/2 kogt æg
Aftensmad: Frikadeller med blomkålssalat


Fredag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: frikadeller med blomkålssalat
Aftensmad: Stuvet grønlangkål med marinerede koteletter
Johanne – med rosenkål
Lukas – med kartofler


Lørdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Marineret kotelet med salat og mayonnaise
Aftensmad: Indisk mad  – kyllingekarry, saag aloo, oksekødssamosaer,

Madplan, uge 34

Image-1 kopi

I næste uge skal jeg op skolelejr. 200 børn og 20 voksne skal afsted. Jeg glæder mig. Det er altid sjovt. Det er forældrene, der står for maden og det plejer at hedde sig noget med en gryderet én dag, pizza den næste og grillmad (pølser og brød) den sidste. Morgenmad hedder mejeriprodukter med müsli og corn flakes og hjemmelavede boller, frokost er rugbrød med pålæg….. Vi er 2 kollegaer, der spiser LCHF, så jeg har tænkt mig at tage med til at lave æggelatte om morgenen (til mig selv), laver en fathead pizza til den ene aften (til os begge 2) og bage en stor portion osteboller til frokosterne of tager creme fraiche og fløde med til at fyre op for fedtet – og delegationen, som skal ned over grænsen, skal lige have en bestilling på Lindts myntechokolade med…..så tror jeg måske jeg kan holde mine kulhydrater på et minimum.


Søndag
Morgenmad: Æggelatte eller ostebolle med ost, tomat og sennep
Frokost: Kyllingenuggets med coleslaw
Aftensmad: Strombolipirogger (krydret oksekødsfyld) med salat og creme-fraichedressing


Mandag – afrejsedag på lejr
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Strombolipirogger med mayonnaise til at dyppe i (madpakke) og gnavegrønt
Aftensmad: Spiser hvad der bliver serveret, udelader kulhydraterne og spæder op med creme fraiche og mayonnaise.


Tirsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostebolle med pålæg og salat
Aftensmad: Fatheadpizza med salat


Onsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostebolle og knækbrød med pålæg eller resterne af fatheadpizzaen
Aftensmad: Pølser og salat samt ostebolle som pølsebrød så jeg kan lave en hotdog


Torsdag – hjemrejsedag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostebolle med pålæg
Aftensmad: Squashgetti med kødsovs, salat og masser af revet parmesan
Johanne: med squashgetti stegt i smør og hvidløg
Lukas: med almindelig spaghetti


Fredag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Tunsalat med mayonnaise og creme fraiche samt salat
Aftensmad: Svensk pølseret
Johanne: med blomkål
Lukas: med kartofler


Lørdag – hos min far
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Osteboller med
Aftensmad: ???

Forårsruller

IMG_3135

For et en måneds tid siden, købte jeg en pandekagebager og fandt ud af, at jeg kunne lave fine, tynde pandekager med FiberHusk på den og tanken om at lave hjemmelavede LCHF forårsruller opstod. De smager skønt, men som det meste LCHF bagværk, så blev de ikke sprøde.

Der blev 7 store forårsruller ud af opskriften

Ingredienser:

Pandekager:
2 æg
2 æggehvider
2 store spsk creme fraiche
12 spsk fløde
3 spsk FiberHusk
salt
Peber
Olie til at stege i

Bland alle ingredienserne og steg på pandekagebageren. Selvom dejen bliver virkeligt tyk, så presser maskinen alligevel dejen ud så pandekagerne bliver helt tynde.

IMG_3117

Fyld:
1/2 lille hvidkålshoved, snittet i helt tynde strimler
1 mellem gulerod (ikke striks), revet
250 g hakket oksekød
1 dåse bønnespirer
1 spsk revet , frisk ingefær
2 fed hvidløg, revet sammen med ingefær
4 spsk soya (ikke striks)
2 spsk østerssovs (ikke striks)
1 spsk fiskesovs
1 tsk sesamolie
Almindelig olie til stegning
Chili som man ønsker

Steg først hvidløg og ingefær – rør rundt så det ikke brænder på. Steg derefter kødet til det er brunt. Tilsæt grøntsagerne og steg til de er bløde. Dræn vandet fra bønnespirerne og tilsæt dem. Smag retten til med de våde ingredienser.

Fyld fyldet på hver pandekage. Bøj først pandekagen op i enderne og rul den sammen.

Pensl med olie og bag i ovnen ved 250 grader til de er mørkebrune og let sprøde.

Server med soyasovs og chili sovs

Madplan, uge 33

Image-1 kopi

Denne uge (og resten af ugerne i august) skal være BILLIG…. kender I den med at mange bække små og en bilregning gør at man pludseligt står først på måneden uden penge? Tja, det sker ind i mellem…. men så må man spænde ballerne sammen og spise billigt…… Så her kommer det til at handle om, hvad der er i køleskabet og fryseren:


Mandag – møde til sent på skolen, derfor den kedelige aftensmad
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Tunsalat med 1 kogt æg og 1/2 avokado
Aftensmad: Ostebolle med pålæg og salat med tomat, agurk, feta og creme fraiche-dressing


Tirsdag:
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Ostebolle med pålæg og gnavegrønt
Aftensmad: Squashgetti med laks og spinat i flødesovs


Onsdag:
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Frikadeller med salat og mayonnaise
Aftensmad: Kålsalat og thai frikadeller (fra denne opskrift – skifter sukker ud med Sukrin og majsmel med Pofiber). For at få fedt, laver jeg en dessert af creme fraiche, Agavesirup (ikke striks) og blåbær samt lidt hakkede mandler.


Torsdag:
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Rester af thaifrikadeller og kålsalat
Aftensmad: Chili con carne med ostenachos, serveret med salsa og creme fraiche


Fredag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: rester af chili con carne
Aftensmad: restesuppetomatsuppe med hvad jeg har i køleskabet, bacon og fløde


Lørdag:
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Rester eller ostebolle med pålæg
Aftensmad: Hjemmelavede forårsruller med pandekager lavet på mit pandekagejern

Madplan, uge 32

Image-1 kopi

Søndag
Morgenmad: 2 osteboller med leverpostej og agurk
Frokost: Ostebollepølsehorn med gnavegrønt
Aftensmad: Mousakka med bønnesalat


Mandag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: 2 osteboller med pålæg
Aftensmad: Flæskesteg med sovs og kogte grøntsager


Tirsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Torskerognssasalat med gnavegrøt og ostebolle med smør
Aftensmad: Svensk pølseret


Onsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Stor ostebolle med salat, spegepølse, mayonnaise og tomat
Aftensmad: Restesuppe med hvidløgsbaguette (ostebolle med hvidløg og persille)


Torsdag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Torskerognssalat med 1/2 avocado, 1 kogt æg. Hertil gnavegrønt
Aftensmad: Burgere med osteboller


Fredag
Morgenmad: Æggelatte
Frokost: Rester
Aftensmad: Spaghetti med kødboller og salat
Johanne: med squashgetti
Lukas og Villads med almindelig pasta


Lørdag
Morgenmad: Æggelatte
frokost: Ostebollepølsehorn med gnavegrønt
Aftensmad: Sikkert i byen, så spiser ude

Italienskpanerede kyllingenuggets

IMG_3124

 

Ingredienser:
1 pakke kyllingeinderfileter (ca 10 stk)
3 spsk FiberHusk
2 æg, piskede i en skål

Panering:
2 store håndfulde af de lette flæskesvær (ikke med fedtkant)
3 spsk friskrevet parmesan
1 håndfuld frisk basilikumblade
Friskkværnet sort peter

Rigeligt olie til at stege i

Put alle ingredienserne til raspen i en minihakker og hak til det er helt fint.
Vend nu kyllingestykkerne et efter et i først FiberHusk, så æg og så paneringen.

Steg i ca 4 minutter på hver side.

Coleslaw:
1/2 spidskål skåret i fine strimler
2 spsk creme fraiche
2 spsk Hellmans mayonnaise
Herbaare salt
1 spsk citron
Sort peter

Bland alle ingredienserne i en skål

her

Osteboller

 

Photo kopi

Skærmbillede 2015-02-08 kl. 17.38.21

Det er IKKE fødselsdagsboller, og de er æggede i konsistensen, men de smager skønt og det er en mulighed for at få pålæg og stadig spiste striks LCHF.

Bollerne er utroligt nemme og hurtige at lave.

De er lavet efter en opskrift, som er gået viralt i Facebookgruppenog og tror det er Janne Ramskov Andersson, der først afprøvede den og hun har nuppet den fra Monicalchf på Instagram!

5 dl revet ost/300 g (her bestemmer man selv – jeg har lavet dem på billig købeost og jeg har lavet dem på en blanding af friskrevet emmenthaler og cheddar og begge dele smager godt, men forskelligt)
5 æg (str M)
2 spsk FiberHusk (den gule) ELLER 3 spsk Husk (den grønne)
4 spsk Pofiber (valgfrit, men giver bollen lidt mere struktur)
(ja, jeg har fjernet bagepulveret – synes de blev bedre uden)

Bland alle ingredienserne godt, lad hvile i 10-15 minutter til massen er helt fast. Gør hænderne våde og form 8 små klatter. Bag ca 20 minutter ved 200 grader! Sørg for at de er flot mørkebrune inden du tager dem ud Er de ikke HELt gennembagte smager ægget mere igennem og de har en tendens til at falde sammen.

Server med smør, ost, tomat og sennep!!!! HIMMELSK!

 

Hvad kan man mon ellers bruge denne opskrift til? Små, aflange boller til hotdogs? Burgerboller med sesam på toppen? Om pølser som pølsehorn? The possibilities are ENDLESS! Jeg elsker versatile opskrifter! De skal HELT klart laves til efteråret og vinteren, hvor supper er på madplanen flere gang om ugen! Jeg plejede at lave osteboller (rigtige boller med masser af ost på toppen) til supper, og disse minder om dem i smagen! Glæder mig allerede!