Italienske oksefrikadeller med ost og bacon

20140131-173042.jpg

Giver ca. 6 frikadeller

Oksefrikadeller

1 æg
1 spsk sesammel fra funktionel mad (kan udelades)
1 håndfuld frisk basilikum
100 g feta i tern
1 mellem løg
Salt
Peber

500 g hakket oksekød
bacon, 1 pakke med 8 skiver
6 stænger ost (ca 5 cm lange)

Blend alle ingredienserne fra den øverste gruppe i en minihakker indtil det er blevet til mos.
Bland det i oksefarsen. Lad stå i ca 30 minutter.

Del farsen op i 6 portioner. Form hver portion omkring en af ostestængerne og vikl bacon omkring. Fortsæt med alle 6.
Steg på panden ved jævn varme i ca 20 minutter.

Server med bønnefritter som fra denne opskrift, men erstat nogle af dem med hele rosenkål. Hæld også gerne en håndfuld fetaterne ved.

Carbloading info

Det er altid en god idé at læse sig klogere på noget nyt og efter lidt researche har jeg lært følgende:

1) Man skal på en carb loading dag ikke spise ret meget fedt
2) Man skal helst gøre det på en dag, hvor man har trænet hårdt
3) Det skal helst ikke være sukker og dårlige kulhydrater, men kartofler og ris
4) Jo mere man normalt holder sig fra kulhydrater, jo flere skal man spise på carb load dagen!
5) andre siger man bare skal spise hvad man vil, men 1 + 2+ 3 + 4 er det anbefalede for vægttab!

Med det i mente gjorde jeg kun 1 ting rigtigt – spiste kartofler, men jeg spiste en del fedt og jeg spiste ikke mange kulhydrater og jeg havde slet ikke været nede at træne!

Læse fra denne side:
How Should You Do It?
As I mentioned in the refeed post, keep the fat content of your meals down when doing a carb feed – about 50 grams for the day. Why? For one, fat doesn’t have as much an effect on leptin as carbs or protein do, and two, since triglycerides have been shown to prevent leptin from crossing the blood-brain barrier (into the brain where leptin does its work), the increased postprandial triglycerides (which are a normal, temporary, physiological consequence of eating fat and different from elevatedfasting triglycerides) may reduce the effectiveness of leptin.
The greater you normally restrict carbs, the more you eat on your refeed. If you’re hanging out in the 100-150 gram range, you probably won’t need much – if any – of a boost in carbs. If you’re below 100 grams, I’d do 250 grams or so. If very low carb (below 50 grams), shoot for 300-350.
Do your refeed on a training day. Lift/sprint/run/hike/play big and, then, eat big. Your insulin sensitivity and leptin sensitivity will be high, your glycogen will be depleted, and you will basically be set up to store/burn the carbs and muscle energy rather than store it as fat. Leptin will increase regardless if you train or not, but doing it on a training day will mitigate any metabolic fallout.
Don’t use this as an excuse for stuffing your face with garbage. I mean, I suppose you could truly turn it into a cheat day and eat a couple pizzas, a gallon of ice cream, and a platter of crispy oxidized soybean oil-infused whatevers, but you’ll have better results with potatoes and yams (or even rice) and animals.

Madplan, uge 5

Søndag:

Morgenmad:
Ægelatte

Frokost:
Røget makrel med røræg

Aftensmad:
Krydrede lange frikadeller af hakket oksekød med ost, viklet in bacon serveret med tomatsovs og salat med fetaost og creme fraiche dressing

Mandag:

Morgenmad
Æggelatte

Frokost
Rejesalat med æg og asparges i creme fraichedressing, serveret med 1/2 avokado og salat

Aftensmad
Rester fra enebærrgyden fra i fredags

Tirsdag

morgenmad
Æggelatte

Frokost
Krydret oksekødsfrikadelle fra søndag, serveret med kålsalat

Aftensmad
Fiskefrikadeller med salat og tatarsauce

Onsdag

Morgenmad
Æggelatte

Frokost
Fiskefrikadelle med 1/2 avokado, creme fraiche dressing og et kogt æg

Aftensmad
Laks med hollandaisesovs, serveret med rosenkål

Torsdag

Morgenmad
Æggelatte

Frokost
Rester. Ellers En dåse makrel i tomate med mayonnaise, 1/2 avokado og et kogt æg på en skive ristet proteinbolle fra Lidl

Aftensmad
Chili con carne med guacamole, salsa og creme fraiche, og ostechips

Fredag

Morgenmad
Æggelatte

frokost
Måske skal jeg til København (kommer an på, om jeg har råd, for min tandlægeregning bliver vist ikke ubetydelig), men sådan en rejse er svær, så jeg vil tage en madpakke med af 1 proteinbolle, bacon, salat, tomat – så kan jeg slå en BLT sammen på turen

Aftensmad
Ved det ikke, men skal lige have gjort Christina, som jeg skal besøge fredag, opmærksom på mine spisevaner.
Hvis jeg IKKE skal til København, så bliver det noget nemt – røget laks med røræg med fløde og smør,

Lørdag

Morgenmad
Æggelatte (huske at spørge om stavblender)

frokost
? Det ved man ikke når man er på besøg

Aftensmad
CARBLOADING DAY! I dag spiser, hvad der bliver serveret, men med måde så jeg ikke går sukkerkold som sidste gang.
Hvis jeg er hjemme laver jeg pizza – med rigtig bund og med parmaskinke og artiskok!

Carbloading 1

Jeg har nok udviklet en kulhydratsforskrækkelse, lidt på linje med min gamle (nu forsvundne) fedtforskrækkelse, for da det kom til stykket, og jeg måtte tage en cheat day/carb loading day, så endte jeg med at gå fuldstændig “AMOK” (sarcasme kan forekomme) i en supe med lidt kartofler i samt en proteinbolle! Jeg tror ikke man kan kalde det loading. Jeg havde tænkt alle de ting igennem, jeg gerne ville have; pizza, spaghetti med kødssovs, rugbrød med pålæg, boller i karry (jævnet med MEL) og serveret med rigtige, hvide ris, hotdog med hvidt brød, wraps, rulle kebab fra Bazar Vest osv osv, men i sidste ende blev det suppe med blendede kartofler, og grunden til det, var denne hævede kind (jeg kunne rent faktisk ikke tygge ordentligt og proteinbollen gled kun ned fordi den var skåret i små, bitte stykker)
Men nu er cheat day/carbloading day 1 overstået, og så må vi se, hvordan kroppen reagerer….regner med en vægtforøgelse første dag og så må vi se, om der sker noget i løbet af ugen, som er til at gå videre med! Måske skal der loades noget mere end bare et par blendede kartofler, men nu må vi se

20140126-053026.jpg

Vægttabstanker og carb loading!

Jeg poster måske ikke så mange opskrifter for tiden, men det er fordi der ikke er så meget nyt, jeg går og laver, så ingen grund til at skrive om det samme igen og igen!

Mht. vægttab, så står jeg med et ben i hver lejr – velvære/vægttabslejrene vel at mærke. Jeg er SÅ glad for den måde min krop har taget i mod LCHF og den måde hvorpå mit fokus er blevet fjernet fra tanker om mad. De 10 kg jeg har tabt var målet, men eftersom målet blev opnået indenfor ca. 3 måneder, så ville det være dumt ikke at sætte sig et nyt mål, så næste mål er endnu 10 kg (har lige et delmål her om ca 2 kg for da vil jeg være nede på min bryllupsvægt), men det nye mål skal opnåes indenfor det næste år. Jeg har ikke så travlt…… MEN det er gået ret meget i stå siden julefrokosten for en måned siden – ja faktisk er der ikke sket noget som helst!

Men nu vil jeg prøve carb loading: det handler simpelthen om at man tillader sig lidt flere kulhydrater en gang om ugen for at kickstarte sin forbrænding, som kan blive sat ned når kroppen vænner sig til den ketogene tilstand!

Så fra nu af vil jeg poste midt på ugen og fortælle, hvordan det påvirker vægttabet at spise kulhydrater en gang om ugen.

Dog skal det siges at jeg ikke taler om at gå amok, men måske spise fuldkornspizza om lørdagen eller rodfrugter næste lørdag eller måske nogle rugbrødsmadder – jeg taler ikke om at gå all in med sukker og hvidt brød, men om at øge mængden af fuldkornsprodukter og se, om der er noget om snakken!

Madplan, uge 4

Søndag:

Morgenmad:
På hotel – sikkert bacon og æg eller hvad der ellers findes i buffeten, som er LCHF

Frokost:
På vej hjem: må stoppe på vejen for en pølse.

Aftensmad:
Kylling i thai karry med blomkålsris

Mandag:

Morgenmad:
Æggelatte

Frokost:
Rester eller fiskefrikadeller med hjemmerørt remoulade og kålsalat

Aftensmad:
Boller i karry med blomkålsris

Tirsdag

Morgenmad:
Æggelatte

Frokost:
Rester

Aftensmad:
Til 40 års fødselsdag

Onsdag

Morgenmad:
Æggelatte

Frokost:
Mozarella, bacon, basilikum, tomat og citronolivenolie

Aftensmad
Flæskesværspaneret kyllingeschnitzel, serveret med ærter og porrer i smørsovs.

Torsdag

Aftensmad
Hakkebøffer med ost og bacon, bearnaisesovs og bønnefritter (almindelige fritter til Lukas)

Fredag

Morgenmad:
Æggelatte

Frokost:
Frikadeller med sennep og kålsalat

Aftensmad:
Hovedret: Enebærgryde med rosenkål og broccoli
Dessert: Hjemmelavet soft ice med karamelsovs, hakkede nødder og bær

Lørdag

Morgenmad:
Æggelatte

Frokost:
Rester

Aftensmad:
Meatzza til mig og pizza til Lukas.
Fyld af artiskokker og parmaskinke og frisk basilikum ovenpå

Cottage pie

20140114-181028.jpg

En af mine yndlingsretter i England var cottage pie – oksekød (som millionbøf) med et låg af kartoffelmos og smeltet ost.
Det skal da prøves LCHF-style.

Millionbøf
500 g hakket oksekød
1 løg, finthakket
15 g smør
1 fed hvidløg, presset
1 oksekødsbuillonterning
1 dl vand, kogende
2 spsk tomatkoncentrat
1/2 dl fløde
Salt
Peber

Steg løg i det smeltede smør til de er let gennemsigtige. Tilsæt oksekødet og steg til det er brunt. Opløs buillonterningen i vandet, og hæld ved kødet sammen med tomatkoncentrat. Tilsæt fløde og lad retten koge ned til den ikke er ret flydenden længere.

Blomkålsmos
500 g blomkål, skåret i små buketter
50 g smør
1/2 dl fløde
salt
peber

Andet:
100 g revet ost

Anbring blomkålen i en si og placér over en gryde med kogende vand i bunden. Læg låg over og lad blomkålen dampe indtil den er helt blød (ca 20-25 minutter).
Anbring den varme blomkål i en foodprocessor sammen med smør og fløde og smag til med salt og peber.

Anbring kødet i bunden af et ildfast fad og fordel blomkålen over. Fordel den revne ost over og bag i ovnen ved 200 grader i ca 20-25 minutter, eller til osten er gratineret.

Server med bønnefritter eller andre grøntsager.

Peter og Kates wraps med mexikansk kylling

20140112-184616.jpg

Jeg lavede en omgang wraps efter denne opskrift

Jeg eksperimenterede lidt så mine faldt let fra hinanden, så bare brug deres opskrift – jeg er sikker på, at den er perfekt.

not til 2 wraps

Kylling
1 klat smør eller kokosolie til stegning
1 kyllingebryst, skåret i strimler
1/3 rød peber, skåret i strimler
1/3 gul peber, skåret i strimler
1 mellem løg, skåret i strimler
1 tsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk paprika
1 tsk chili
1 tsk spidskommen
1 tsk salt
1 tsk sukrin
1 stor spsk tomatpuré
1 dl vand

Tilbehør
Salsa
Creme fraiche
Jalapeños

Smelt smørret på en stegepande. Steg herefter peber og løg i ca 5 minutter. Tilsæt kyllingestykkerne og steg til de er gennemstegte. Tilsæt tomatpuré og vand samt krydderierne og Sukrinen. Lad retten simre til sovsen er kogt ned. Server på en wrap, med salsa, creme fraiche og jalapeños!

Madbandittens drømmekage- med lidt ændringer!

Jeg ELSKER drømmekage og havde købt kokosfibre ind til denne opskrift, men løb tør for Sukrin Gold inden jeg nåede at bage den. Forestil jer, hvor str min glæde var her itl morgen da jeg opdagede en glemt pose af dette guld (også prismæssigt) i mit skab! NU skulle kagen bages og den skuffer ikke!

Jeg har brugt Janes opskrift med nogle få ændringer!

Opskriften er kopieret fra hendes hjemmeside og mine egne ændringer tilført! Jeg er sikker på at Janes udgave er endnu bedre, men jeg manglede nogle af ingredienserne

1 drømmekage – til ca. 8 personer
6 æg
1½ dl fløde
100 g smeltet smør
4 spsk Sukrin Gold
1½ dl kokosfibre
1½ dl (ca. 75 g) hjemmemalet mandelmel (jeg brugte afskallede mandler for en “hvid” kage)
1½ tsk bagepulver
½ tsk vaniljepulver

Fyld
150 g smør
150 g kokosmel
4 spsk Sukrin Gold
1 spsk kanel
½ dl fløde

Sådan
Opvarm ovnen til 170 grader. Pisk æg med fløde og smeltet smør. Tilsæt resten af ingredienserne og pisk dejen godt sammen. Lad den hvile et øjeblik. Beklæd en lille bradepande med bagepapir og hæld dejen heri og glat den med en dejskraber. Bag i ovnen i ca. 30 minutter, eller indtil den er gennembagt og let gylden.

Imens kagen bager, laver du fyldet.
Smelt alle ingredienserne sammen i en gryde. Når kagen har bagt i de ca. 30 minutter, tager du den ud og fordeler fyldet ovenpå den. Sæt den tilbage i ovnen og bag den i yderligere 5 minutter med fyldet på. Principielt kan du servere den lun, men den smager altså bedst efter en time eller to i køleskab, så kokossnasket ovenpå har fået lov til at sætte sig og er blevet helt fast i det. Ja, det synes jeg i hvert fald.

20140112-142243.jpg