Chile Con Carne – med masser af carne, men ingen ris eller bønner

20131115-063831.jpg

20131115-063842.jpg

Ved ikke helt hvad jeg havde forestillet mig, men tænkte at Chili con Carne nok ville være rigtigt lækkert – og meget LCHF agtigt, men jeg fik den ikke krydret ordentligt og jeg manglede altså de røde nyrebønner for at den skulle være helt rigtig…..

Til gengæld var “fedtet” lækkert (for det er begrænset hvor meget olie jeg bryder mig om at hælde i en gryderet) – lavede ostechips (revet ost smeltet med lidt mexikansk krydderi på) guacamole, salsa (Santa Maria, shhhh, don’t tell anyone) og creme fraiche!

Jeg forsøger mig frem – er sikker på at jeg nok skal lave en noget lækrerer chili næste gang!

Advertisements

Madbandittens chokoladekage

20130929-094021.jpg

8 personer

Min stedmor er sindssygt god til at lave mad og kreerer altid nogle lækre desserter, så jeg måtte jo se, om jeg kunne få hende overbevist om, at en LCHF kage var sagen i stedet for apple crumble (som ellers også er lækkert – må prøve at lave en LCHF version en dag!).
Derfor afprøvede jeg Madbandittens lækre chokoladekage, som du kan finde linket til her

Hendes så så lækker kageagtig ud på billedet, men min blev mere som en chokoladeæggekage. Dog smagte den stadigt godt, når man lige havde vænnet sig til konsistensen. Jeg tænker at lidt mandelmel og bagepulver vil gøre underværker!
Jeg brugte Stevia i stedet for Sukrin (har endnu ikke fået taget mig sammen til at bestille de dyre produkter), så kagen fik en let lakridagtig eftersmag, som der var delte meninger om.

Jeg rørte creme fraiche op med sødemiddel og vaniljeessen og serverede en klat oven på kagen og toppede med blåbær og hakkede mandler. MUMS!!!

Tærte med varmtrøget ørred og spinat

20131115-064006.jpg

4-6 personer

Tærter er jo noget af det man holder sig fra, fordi det har så højt et fedtindhold! Så stor var glæden da jeg fandt en opskrift på en LCHF-venlig tærtebund og jeg måtte straks prøve den af.
Min søde kollega Pauline spiser også LCHF og vi har en lille aftale om, at vi skal prøve at lave lidt lækker frokost til hinanden engang imellem, og denne tærte blev lavet til frokost (har stadigt 2/8 i fryseren til en anden dag), men ville også være virkeligt lækker til aftensmad (f.eks bare med grøntsager i og så et stykke stegt laks til).

Da denne tærte kom ud af fryseren var den sprødere og hængte mere sammen end nogen butterdej, jeg nogensinde har kreeret OG opskriften måtte gives ud til adskillige IKKE LCHF kollegaer! Det må man kalde en success!

Tærtedej:
140 g mandler
30 g solsikkefrø
30 g sesamfrø
40 g smør
1 æg.
1 tskf salt

Fyld:
3 æg
50 g fløde
60 g revet ost
100 g optøet, hakket spinat
1 pakke varmtrøget ørred (eller anden fisk)

Hak mandler og frø i en foodprocessor indtil det er helt jævnt og næsten som mel.
Smuldr nu smørret i så det er helt optaget i dejen og til sidst et æg. Nu spredes dejen (den er lidt våd) ud i et tærtefad (ikke det helt store, den mellemste størrelse) ud og op ad kanterne. Bunden bages nu ved 160 grader i ca 15 minutter og den er klar til at blive brugt som en hel almindelig tærtebund.
Jeg havde fundet et billigt stykke varmtrøget ørred i Brugsen, så det spredte jeg ud i bunden i flager.
Massen lavede jeg ved at blande alle de andre ingredienser og “smage til ” med salt og peber.

Tærten blev bagt ved 200 grader i ca 25 minutter og smagte himmelsk!

Søndagsmorgenmad

20131116-072650.jpg

1 person:

Her til morgen vågnede jeg op og var rigtigt sulten. Grunden var jo nok at jeg havde lavet langtidshævede hvide boller til min søn, og da de kom ud af ovnen skal jeg ikke være for hellig til at indrømme, at jeg længtes kraftigt efter en varm bolle med smør og ost!

MEN jeg valgte at gøre lidt ekstra ud af mine æg i stedet for;

Jeg stegte 1/2 løg, 1/2 rød peber og en ostepølse fra Aldi på panden til det var både blødt (løg og peber) og sprødt (pølsestykkerne).

Derefter lavede jeg røræg som jeg elsker dem: våde og fede! MUMS. Jeg blandede 2 æg med 20 g fløde og smed en klat smør på en middelvarm pande. Da det var smeltet hældte jeg æggemassen på og rørte rundt lige indtil æggene var gennestegte, men stadigt våde (min mor laver dem som savsmuld til børnebørnene og det synes jeg er synd og skam).

DET var en lækker morgenmad, kan jeg fortælle jer!

En ny side er født!

Der er masser af blogs med LCHF, og nu er kommer der endnu én!  Min blog kommer udelukkende til at handle om mad – opskrifter og inspiration. Den er tænkt som en måde at holde styr på min egen spisning, at holde liv i motivationen og også at holde øje med min mad!

“Rigtige” LCHFere tæller ikke kalorier, og jeg skal da ikke kunne sige at jeg ikke vil i fremtiden, men indtil videre er jeg nødt til at holde lidt hånd i hanke med mig selv, for der er så mange lækre ting man kan lave i denne livsstil.

Jeg har altid haft behov for at tabe mig. Mit mål er sølle 10 kg, men jeg har i mange år ikke haft held med at smide dem – på trods af en nøje øje på indtag og træning, så er det stoppet ved de 6 kg og efter lange og hårde kampe, er motivationen forsvundet og kiloene langsomt kommet på.

Jeg ved ikke, om dette er orakelkuren for mig, men jeg ved at når jeg skærer kulhydraterne ud af min kost, så bliver det forholdsvist nemt at sige nej til alle de usunde ting!

Og så elsker jeg bare denne måde at lave mad på; det kræver at man er kreativ, men er man det, så kan man erstatte de fleste kulhydratrige madvarer med andre alternativer. Til gengæld må man spise mange af de ting, jeg altid har fornægtet mig selv: ost, fløde, bacon, creme fraiche, kokosmælk osv, så hver dag er lidt en madfest for mig, for ikke blot er jeg tvunget til at bruge min madkreativitet, men jeg må også gøre det med ingredienser, som jeg elsker!